Saga Huen

Smukkeste Saga-hue i håndfarvet garn

Alle opskrifter er til download, hvis ikke andet er nævnt. Det betyder, at du modtager et link til download af opskriften, når du har betalt.

Strikkeopskrift til Saga Huen – strik den smukkeste hue med en fletning i lækkert håndfarvet, økologisk merino og silkemohair. Den er ikke svær, og den er hurtigt lavet. Du kan strikke den i håndfarvet garn – eller du kan bruge en rest.

Størrelser

Den kan strikkes i tre størrelser S (M) L – som svarer til hovedomfang 54-55 (56-57) og 58-59 cm.

Strikkefasthed
20 m x 27 p i glatstrik på pind 4 med 1 tråd af begge garner = 10 x 10 cm.
Lav en strikkeprøve, inden du går i gang. Hvis du ikke får samme strikkefasthed, så skal du prøve med større eller mindre pinde, indtil du rammer strikkefastheden.

Vejledende pinde

Strømpepinde nr. 4 – evt. også rundpind nr. 4, hvis du benytter dig af magic loop-teknikken

Hjælpepind til fletninger (dette kan være en ekstra strømpepind eller en snonings-/hjælpepind) 

Vejledende garnforbrug

Gælder alle størrelser: Saga Huen strikkes med én tråd af hver af disse to kvaliteter:

  • Håndfarvet Organic Merino (DK) fra MumiLumi (100% non-superwashed merinould, 100 gr pr. fed, løbelængde 225 m/100 gr)
  • Håndfarvet silkemohair fra MumiLumi (72 % mohair, 28 % silke 50 g pr. fed, løbelængde 420 m/50 gr.)

Der går ca. 80 gram Organic Merino DK og ca. 25 gram silkemohair til en Saga Hue.  Du kan også bruge to andre garner eller rester, der til sammen giver samme strikkefasthed.

 

Tilbehør

14 maskemarkører

 

Først strikkes båndet med fletningen, derefter tages masker op til pulden, og til slut laves indtagninger og hue lukkes øverst.

35,00 kr.

Yderligere information