Highland Tweed Jumper

Strik den smukke Highland Tweed Jumper i håndfarvet garn

Alle opskrifter er til download, hvis ikke andet er nævnt. Det betyder, at du modtager et link til download af opskriften, når du har betalt.

Highland Tweed Jumper er slank rullekrave-sweater strikket i en blød, superwash, håndfarvet tweedgarn. Den har en lang afsluttende dobbeltrib, også på ærmer og hals.

Først slås op til nakke og ryg, som strikkes med udtagninger til skulder. Derefter tages masker op til forstykker i hver side, som samles foran. Ryg og forstykke samles under ærmegabet, og der strikkes til ønsket længde. Derefter tages masker op til ærmer, – ærmekuplen formes med få vendepinde, og ærmet afsluttes med en lang 2 x 2 rib. Til sidst tages masker op langs halsen til en god, lang rullekrave med ombuk. Denne kan justeres i højde efter behov.

 

Størrelser

Highland Tweed Jumper kan strikkes i følgende størrelser:

Størrelser

XS

(S) M (L) L/XL (XL/2XL)

2XL/3XL

Dit brystmål (cm)

80-85

85-90 90-95 95-100 100-110 110-120

120-130

Blusens overvidde (cm)

82

86 91 95 105 114

124

Blusens længde (cm)

55

56 58 60 62 64

66

Blusens overarmsvidde (cm)

35

37 38 39 40 41

42

Blusens ærmegabsdybde (cm)

19

20 20 21 21 22

22

 

Jumperen er designet til at følge kroppen og sidde til over barmen. Den har således et lille bevægelsesrum – dvs. den er ikke oversize. Overvidden følger og kan tilpasse sig brystmålet inden for nogle centimeter. Ligger du på kanten mellem to størrelser, så kan du vælge den mindre størrelse, hvis du ønsker et fittet look – eller den større størrelse, hvis du ønsker et mere løstsiddende look.

 

Strikkefasthed

Glatstrik 21 m x 28 p = 10 x 10 cm

 

Vejledende pinde

Rundpind 3½ og 4 mm i længde 60-80 cm – evt. i 40 cm til ærmer, medmindre der anvendes magic loop eller strømpepinde.

 

Materialer

Håndfarvet Tweed 212 fra MumiLumi – 85% superwash merino DK og 15% Donegal Nep med løbelængde 212 m / 100 gram

 

Vejledende garnforbrug

500 (500) 550 (600) 650 (700) 750 gram Håndfarvet Tweed 212 fra MumiLumi

 

Garnalternativer

Anden, tilsvarende egnet garn, hvor strikkefastheden kan opnås – fx Sandnes Double Sunday eller Drops Daisy. Strikkefastheden skal kunne opnås.

 

Tilbehør

Maskemarkører til markering af omgangsstart og øverst på ærmer.

50,00 kr.

Yderligere information

Strikkefasthed

Pindestørrelse

Kvalitet