Hvad er vigtigt at vide for dig, som gerne vil strikke i håndfarvet garn?
I MumiLumi-shoppen finder du håndfarvet garn af højeste kvalitet. Vi arbejder konstant på at få mere bæredygtigt, mere økologisk garn og med dyrevelfærden i højsæde. Garnet kommer fra England og fra små brug i Sydamerika og er naturligvis mulesingfrit.
At strikke med håndfarvet garn skal være en fornøjelse på flere måder. Garnet er vasket, inden det bliver farvet med miljøvenlige acid dye farver fra Spektrum. Farver fra det kinesiske marked anvendes ikke i webshoppen. Efter farvning bliver garnet vasket med en miljøvenlig uldsæbe fra Rømer Naturprodukt.
Håndfarvet garn er unikt garn
Hvert batch håndfarvet garn er unikt. Det betyder, at selv om indfarvningerne sker efter bestemte opskrifter, så er der ikke to batches, der falder ud på helt samme måde. Der kan også være variationer inden for det enkelte batch. Det er ikke at betragte som fejl – for netop det specielle ved håndfarvet – modsat industrielt farvet garn – er, at der er farvevariationer. En farve kommer ikke nødvendigvis igen i shoppen. Det betyder, at det er en god ide, at du køber den mængde ind, som du skal bruge – for du kan ikke være sikker på, at din farve kommer tilbage på lageret. Nogle farvekombinationer er “lucky punch” og genskabes ikke – såkaldte potlucks.
Når du strikker med håndfarvet garn
Det kan være en rigtig god ide at strikke med garn fra flere garnnøgler på samme tid. Hvis du skifter mellem flere nøgler for hver eller hver anden pind, så vil eventuelle farveforskelle mellem nøglerne fordele sig ud over hele dit arbejde – og dermed undgår du en måske lidt for tydelig og utilsigtet overgang fra det ene nøgle til det andet.
At erstatte konventionelt garn med håndfarvet
Det behøver ikke være svært at erstatte garntype og mængde i en opskrift. Alle garner hos MumiLumi har information om løbelængde, gram pr. fed eller nøgle, garntykkelse og strikkefasthed. Og det er disse elementer, som du skal sammenholde, når du vil erstatte konventionelt farvet garn med håndfarvet.
Du kan med fordel kigge på denne side for at læse mere om garntykkelser.
Her kan du udregne et ret præcist garnforbrug, når du erstatter fx garn nævnt i en opskrift med håndfarvet garn.
God fornøjelse med dit håndfarvede garn! Hvis du vil læse mere om farveprocessen, så klik her.
Omregning af garn
Hvordan beregner man egentlig garnforbrug, hvis man gerne vil bytte almindeligt garn ud med håndfarvet?
Strik i håndfarvet garn
Gå på opdagelse i de vidunderlige projekter, som du kan strikke i håndfarvet garn fra MumiLumi.
Info om håndfarvet garn
Her er info om håndfarvet garn til dig, som gerne vil i gang med at strikke af unikt garn af høj kvalitet fra MumiLumi.